Arkiv for januar, 2014

2013 i mobil-billeder

jan
12

Nu føler jeg efterhånden, at det går godt fremad med at få ryddet ud i min lejlighed og pakket/opbevaret de ting som skal med til USA. Har derfor brugt de sidste par dage på at rydde op i mine mange elektroniske filer. Specielt er min telefon lidt af en udfordring hvad det angår, jeg får nemlig knipset 3-4000 billeder med den i løbet af et år. Langt størstedelen er for at vise Greg hvad der nu lige sker her, så alt fra risengrød til irriterende NemID fejl. Jeg nyder dog at kigge dem igennem, og for mig bød sidste år jo mildelst talt på lidt af hvert:

Begivenheder

Ét år ud af de 30..

Det største i 2013 var jo uden tvivl at Greg friede, og som om det ikke var nok af det gode, fik jeg også muligheden for at designe min drømmering. Derudover stod året på min 30 års fødselsdag, en mindeværdig Sankt Hans og nogle gode ture ned til min forældre (med god mad som altid!). Tall Ships Races lagde også turen forbi Århus. Jeg mistede mit job og familiemedlemmer mistede lidt af en mur.

USA

Halløj Californien..

Jeg var så heldig at kunne rejse over til Greg to gange sidste år, i april og august. Ture jeg aldrig glemmer, og som bød på lidt af hvert. Det var specielt dejligt at møde hans børn, og ende i den store vandkamp i haven og banke dem alle i Mouse Trap! Der var bl.a. også tid til en lille soppetur i Yosemite og en større jagt på postkort i San Jose. Historiske hedebølger og skovbrande nåede jeg også at få med, men heldigvis ingen jordskælv!

Oliver og Pjuske

Sandaler, virkelig?..

Der er rigeligt med snapshots at finde af mine to uldtotter fra sidste år. De er blevet halvgamle og dovne, så deres mission synes nu mest at være, hvilke underlige ting de kan sove med og på. Men hvor er de jo bare dejlige :)

Visum og flytning

Og der pakkes..

Sidste halvdel af 2013 stod mest på visum-ansøgning og forberedelse til flytning. En kaotisk og følelsesmæssig tid, fyldt med smil og tårer.
Med fantastisk hjælp fra mine forældre, blev mange flyttekasser med ting og sager givet til familie og venner, samt solgt hist og her. Der blev også samlet papirer til ambassaden i stakkevis.

Vejret

Is, sol og regn..

Jeg nyder altid at komme en tur til Blåvand når jeg er hos mine forældre, og det var lige så flot sidste år som det plejer at være. Fik også fanget nogle smukke solnedgange her i Århus, og ikke mindst en iskold gåtur ned til Rema 1000. Og så kan man jo næsten ikke bo i Danmark uden at blive fanget i øsende regn i løbet af året.

Jul

Brodering?!..

Jep, 2013 var så året hvor jeg kastede mig over brodering og lidt strikkeri – ved ikke om det har noget at gøre med at jeg fyldte 30.. Hvornår jeg så bliver færdig med det seneste projekt, bordløber med julemanden, må tiden vise. Det var også året hvor jeg, igen, ikke vandt mandelgaven.
Storcenter Nord var som altid pyntet op til jul, men 2013 var endnu flottere end normalt.

K-1: Den anden del af rejsen

jan
09

Så gik turen endelig mod Stockholm den 1. januar. Ikke at jeg ligefrem så frem til mit visum interview i sig selv, men efter en december bestående af den påkrævede medical exam, indhentelse af alverdens papirer og udfyldelse af den forbandede DS-160 formular, var jeg ved at være rigtig godt træt af at vente – for at sige det mildt.

Efter en hyggelig nytårsaften her i Århus, stod den på en tidlig morgen og afsted mod Kastrup Lufthavn. Og her skal da lige lyde en stor tak til SAS, som hen over jul og nytår kørte kampagne for Eurobonus Sølv medlemmer, så vi kunne bl.a. benytte os af Fast Track sikkerhedskontrollen. Tak tak tak! For køen ved den almindelige kontrol så bestemt ikke sjov ud.

Men vi kom godt til smukke, juledekorerede Stockholm og efter en nat med få timers søvn til mig, var det tid til at blive klar. I løbet af den 10-15 minutter korte gåtur mod ambassaden blev jeg for alvor nervøs, med en irriterende kvalme oveni. Følte heldigvis at jeg, mht. dokumenter, datoer og kopier, var så godt forberedt som overhovedet muligt (billede af stakken som ambassaden skulle have denne gang ses herunder), men følelsesmæssigt var jeg nok ikke lige så godt forberedt.

Der var kun én person foran mig i immigrations-køen, så der gik ikke længe før det var min tur. Jeg stod udenfor i støvregnen, viste dem mit interview brev og blev så bedt om at gå til siden og snakke med en anden venlig gut gennem glasset. Han kunne informere mig om, at den person som skulle interviewe mig ikke var på arbejde den dag. WHAT!! Jeg troede jeg hørte helt forkert, men han ringede så ind for at høre om der var en anden til at tage over – det var der heldigvis!

Jeg kom indenfor og ned til vindue G, afleverede alle mine papirer til en sød svensk dame (som foretrak at snakke engelsk heldigvis), jeg udfyldte en kuvert med min adresse og fik klistret de kære svenske frimærker på. Så var det tid til at sidde ned blandt de 20-25 andre mennesker og vente, og vente og vente lidt længere.

Endelig blev mit navn råbt op. På den anden side af vinduet var en høj, muskuløs og ret alvorlig herre, som efter at jeg var færdig med at læse “jeg lover at fortælle sandheden”-eden op og give mine fingeraftryk, stillede ca. 7-8 spørgsmål. Pludselig blev han stille og skrev en masse på computeren, det føltes som 10 minutter, men var jo nok nærmere bare to. Mindst 1000 tanker nåede dog at fare gennem mit hovede. Herefter kiggede han bare på mig og sagde: “Your visa has been granted. It will arrive within 14 days. If you have no further questions you can leave.

Jeg forlod meget hurtigt ambassaden og gik tilbage mod hotellet, hvor Greg sad og ventede. Intet af det var sunket ind endnu, det eneste jeg tænkte var om jeg nu også hørte rigtigt, hvad klokken var og at vi skulle nå et fly. Men hvor var det bare dejligt at træde ind på hotelværelset og få et stort, langt kram!