Indlæg i kategorien ‘Endometriose’

Hvad bliver det næste?

aug
17

Jeg må siges at være lidt af en ulykkesfugl eller i hvert fald et godt bevis på, at ordsproget “en ulykke kommer sjældent alene” desværre er alt for sandt. På magisk vis får jeg samlet alle mulige “ulykker” i én stor bunke, hvor jeg så kun kan tænke “nu må det da stoppe!” – men nej..

Det vil kræve at jeg skriver en halv roman for at komme igennem det hele, så jeg vil nøjes med at dele det som måske kan hjælpe andre engang.

Her den 26 august skal jeg igen opereres for endometriose på Skejby Sygehus, hvilket har fyldt en del i mine tanker og hverdag det sidste stykke tid. Operationer ikke lige er min kop te, håber jeg ikke det er for nogle :)
Men pga. denne operation, har jeg længe haft planlagt at stoppe med at ryge her i ugerne op til. Langt fra mit første forsøg på det og sidst jeg havde bedst held til det (3 måneder røgfri) var det med hjælp fra nikotinplaster og tyggegummi. Så en tur på apoteket og så var jeg klar.

Onsdag sidste uge var det så tid til første plaster på indersiden af højre arm, det lidt nyere Nicorette Invisi 25mg/16 timer plaster. Det var ganske fint, lidt kløe og rødme omkring, men det har jeg oplevet med alle plastre. Torsdag morgen, nyt plaster på venstre arm og det gik så ikke nær så godt. I løbet af 5-10 minutter var hele min arm rød, kløende og små lyse knopper begyndte at komme på min hånd. Så hurtigt af med plastret igen!
I løbet af et par timer var der kommet små lyse knopper på hele undersiden af begge arme, hænder, mave og det nederste af min ryg. Tænkte jeg jo nok var overfølsom overfor noget i netop det plaster og måtte holde øje med om det udviklede sig mere.

Selv samme aften da jeg skulle i seng, undrede jeg mig så over en lille smule lys rosa væske på min dyne og gik igang med at tjekke mine to katte. Min hunkat, Pjuske, var synderen med noget udflåd. Fat i dyrlægen fredag morgen. Hun havde en mistanke om livmoderbetændelse og fik presset en tid ind til at kigge på hende om eftermiddagen, hvor hun så kunne bekræfte det var det og at hun skulle opereres mandag morgen.

Tilbage til mit sære udslæt..

I løbet af fredagen havde knopperne spredt sig til nu det meste af ryg, lår, bryst og lidt af halsen, så turen gik til apoteket for at hente noget mod allergi/nældefeber.
I løbet af lørdag og søndag blev det lidt værre, men mandag morgen var det så ud med en syg kat til dyrlægen (jeg er generalt et nervevrag når mine katte ikke har det godt, så eneste fokus var godt nyt fra dyrlægen og at jeg kunne hente min tøs igen). Hjem kom så en åbenbart meget meget frisk kat med krave om halsen, så den aften og nat var afsat til at holde hende nogenlunde i ro og undgå større ulykker med sting i maveskindet.

Tirsdag morgen havde tabletterne mod allergi ikke haft nogen effekt endnu og nogle af “knopperne” var blevet større, mere røde og kløede enormt og efter en næsten ikke-eksisterende nattesøvn var det tid til at få en læge til at se på det.
Lægen havde ikke set noget lignende og kunne blot udelukke alt det ikke var. Han kaldte så en anden læge ind, hun var lige så undrende, men de besluttede sig for at give mig noget stærkt medicin mod nældefeber, creme mod psoriasis og jeg havde i forvejen creme mod andre typer eksem. Så hjem og prøve lidt af hvert og hvis det så ikke var blevet bedre i dag, onsdag, skulle jeg komme igen.

Desværre blev det stadig kun blevet værre, så afsted til lægen igen i morges. Denne gang en anden læge som hentede en sygeplejesker ind og bingo, hun havde set det før. Diagnosen er en lidt mere sjælden form for psoriasis kaldet Guttat Psoriasis (dråbeformet psoriasis) som akut kan opstå efter en infektion med streptokokker (ofte halsbetændelse) eller mere sjældent efter hud traumer, medicin og stress.
Det gode er, at det kan forsvinde helt af sig selv over nogle uger til flere måneder. Det dårlige er at det for en stor del udvikler det sig til den mest kendte form for psoriasis, Plaque psoriasis (Pletpsoriasis).

Her er et par billeder af min mave og arm.

Udslæt armUdslæt mave

Så nu kan jeg kun vente og se, og døje med alt for meget kløe overalt (føles som 50.000 myggestik) og gå amok med cremer imens. Så nu synes jeg godt den her sværm af dårlige ting kan stoppe, forhåbentlig kan jeg dog bringe lidt godt nyt på bloggen her efter operationen. Jeg krydser fingre :)

Alle ved hvem hun er, men..

jul
18

Den næsten 8 meter høje statue af Marilyn Monroe (1926-1962), som i sidste uge blev afsløret i Chicago, har bragt mange forskellige meninger på bordet på den anden side af atlanten. Hvad man nu selv mener om dette kunstværk, er vel som med al anden kunst, op til øjet som ser. Personligt stemmer jeg dog for at udskifte knægten på Aros med hende, når hun næste år skal fjernes igen :)

Men Marilyn Monroe må jo siges at være lidt før min tid, dog forhåbentlig en person alle kender til. Det folk dog mest forbinder med hende er: hendes karriere, en hård opvækst, hendes former og sex appeal, hendes mere specielle personlighed, hendes misbrug af piller/alkohol og hendes endnu mystiske død af en overdosis af smertestillende medicin.

Hvad en del færre folk ved, og derved heller ikke tænker over når de skaber deres syn på denne stjerne, er at hun bl.a. led af svær endometriose. I hendes tid var der endnu mindre viden, og derved behandlingsmuligheder, end i dag (hvor det endnu er begrænset) hvilket må have gjort Monroes liv til et rent helvede i perioder.
En paragraf om endometriose var indskrevet i hendes kontrakter omkring film og optrædelse, så hun var frataget fra arbejde når hun havde menstruation – til trods for dette endte flere steder dog med at fyre hende efter tid da hendes fravær spredte sig til andre tidspunkter. Hun endte med at få et dårligt ry for at være utilregnelig ang. fremmøde.
Barnløshed var noget af det som ramte Monroe hårdest, hun aborterede flere gange og hendes ønske om at blive gravid lykkedes desværre aldrig.
Hun blev med tiden også mere og mere afhængig af smertestillende, hvilket der angående endometriose sådan set ikke er det store at sige til. At skulle opretholde hendes stjerne-status, være ‘på’ størstedelen af tiden og samtidig døje med en ubehandlet sygdom, må have været en enorm udfordring.

Det selvfølgelig umuligt at forestille sig hvordan Monroes liv var privat og hvad endometriose specifikt betød for hendes dagligdag – og hvad sygdommen måske i værste fald havde af forbindelse til hendes død. Det får vi selvfølgelig desværre aldrig svar på.. men når du nu engang støder på Marilyn Monroes fantastiske minde igen, ja så kan du jo skænke dette en tanke.