Så nærmer tiden for slud, sne og sjap sig for alvor igen. Uanset hvor smuk denne årstid kan være, specielt når alt er dækket af et lag uberørt sne så langt øjet rækker, ville jeg uden tvivl helst være foruden. Forsinket offentlig transport, mørke og kulde, våde bukseben, streger fra salt på alle sko, skjulte udendørs skøjtebaner og ikke mindst en god portion juleræs oveni, får hvert år en mindre vinterdepression til at snige sig frem hos mig.
Udover humøret, er det første som bliver ramt min kreativitet og derved selvfølgelig min produktivitet med selv samme. For mig føles det som at skulle skovle en fodboldbane fri for snedynger, før mit kamera bliver hevet op af tasken eller Photoshop åbnes op på min computer. Chancen for at det sker er derfor heller ikke særlig stor, før vi igen er kommet på den anden side af vinteren.

Tilskud af D-vitamin, lysterapi, forsøge at tænke positivt osv., sørger som minimum for jeg ikke går helt i vinterhi. Men en af mine svageste sider er at gøre ting halvt, så når kreativiteten halter, vil jeg heller aldrig se mig ordentligt tilfreds med det jeg sætter mig for at skabe. I den sætning er jeg klar over at nøgleordene er “sætter mig for”. Det er netop sådan jeg har fungeret de sidste mange år, planlagt specielt alle fotoshoots ned mindste detajle på forhånd; indkøb, opsætning, lyssætning, baggrunde, koncepter, listen er lang. I sidste ende skaber det store opgaver, højere krav og mindre sjov. Det betyder overordnet set, at jeg simpelthen er blevet verdens dårligste person til “bare” at give slip og at tage snapshots. Dét at sætte hjernen lidt på standby og fotografere hvad jeg nu lige støder på rundt omkring – uden at det behøver være gennemførte stock-billeder, af teknisk høj kvalitet og kun med kunder i tankerne.

Svage sider er dog til for at blive udfordret! Jeg rydder dog ingen fodboldbaner for det, derfor er det utrolig heldigt at nogle dygtige mennesker har skabt Hipstamatic app’en. Den store diskussion om det så er kunst, ligegyldigheder eller amatør-fotografi i stor stil, vil jeg lade andre spilde deres liv på. En ting er sikkert: Det er skide sjovt legetøj, en fantastisk hjælp til at finde min rest af kreativitet i disse måneder og blive bedre til at give slip.

Så, her er lidt snapshots fra en tilfældig, kedelig og våd dag. Nogle fra et sted som for mig bliver magisk efter lukketid; et næsten mennesketomt, varmt og endda julepyntet Storcenter Nord.

Glædelig jul!

Jeg må siges at være lidt af en ulykkesfugl eller i hvert fald et godt bevis på, at ordsproget “en ulykke kommer sjældent alene” desværre er alt for sandt. På magisk vis får jeg samlet alle mulige “ulykker” i én stor bunke, hvor jeg så kun kan tænke “nu må det da stoppe!” – men nej..

Det vil kræve at jeg skriver en halv roman for at komme igennem det hele, så jeg vil nøjes med at dele det som måske kan hjælpe andre engang.

Her den 26 august skal jeg igen opereres for endometriose på Skejby Sygehus, hvilket har fyldt en del i mine tanker og hverdag det sidste stykke tid. Operationer ikke lige er min kop te, håber jeg ikke det er for nogle :)
Men pga. denne operation, har jeg længe haft planlagt at stoppe med at ryge her i ugerne op til. Langt fra mit første forsøg på det og sidst jeg havde bedst held til det (3 måneder røgfri) var det med hjælp fra nikotinplaster og tyggegummi. Så en tur på apoteket og så var jeg klar.

Onsdag sidste uge var det så tid til første plaster på indersiden af højre arm, det lidt nyere Nicorette Invisi 25mg/16 timer plaster. Det var ganske fint, lidt kløe og rødme omkring, men det har jeg oplevet med alle plastre. Torsdag morgen, nyt plaster på venstre arm og det gik så ikke nær så godt. I løbet af 5-10 minutter var hele min arm rød, kløende og små lyse knopper begyndte at komme på min hånd. Så hurtigt af med plastret igen!
I løbet af et par timer var der kommet små lyse knopper på hele undersiden af begge arme, hænder, mave og det nederste af min ryg. Tænkte jeg jo nok var overfølsom overfor noget i netop det plaster og måtte holde øje med om det udviklede sig mere.

Selv samme aften da jeg skulle i seng, undrede jeg mig så over en lille smule lys rosa væske på min dyne og gik igang med at tjekke mine to katte. Min hunkat, Pjuske, var synderen med noget udflåd. Fat i dyrlægen fredag morgen. Hun havde en mistanke om livmoderbetændelse og fik presset en tid ind til at kigge på hende om eftermiddagen, hvor hun så kunne bekræfte det var det og at hun skulle opereres mandag morgen.

Tilbage til mit sære udslæt..

I løbet af fredagen havde knopperne spredt sig til nu det meste af ryg, lår, bryst og lidt af halsen, så turen gik til apoteket for at hente noget mod allergi/nældefeber.
I løbet af lørdag og søndag blev det lidt værre, men mandag morgen var det så ud med en syg kat til dyrlægen (jeg er generalt et nervevrag når mine katte ikke har det godt, så eneste fokus var godt nyt fra dyrlægen og at jeg kunne hente min tøs igen). Hjem kom så en åbenbart meget meget frisk kat med krave om halsen, så den aften og nat var afsat til at holde hende nogenlunde i ro og undgå større ulykker med sting i maveskindet.

Tirsdag morgen havde tabletterne mod allergi ikke haft nogen effekt endnu og nogle af “knopperne” var blevet større, mere røde og kløede enormt og efter en næsten ikke-eksisterende nattesøvn var det tid til at få en læge til at se på det.
Lægen havde ikke set noget lignende og kunne blot udelukke alt det ikke var. Han kaldte så en anden læge ind, hun var lige så undrende, men de besluttede sig for at give mig noget stærkt medicin mod nældefeber, creme mod psoriasis og jeg havde i forvejen creme mod andre typer eksem. Så hjem og prøve lidt af hvert og hvis det så ikke var blevet bedre i dag, onsdag, skulle jeg komme igen.

Desværre blev det stadig kun blevet værre, så afsted til lægen igen i morges. Denne gang en anden læge som hentede en sygeplejesker ind og bingo, hun havde set det før. Diagnosen er en lidt mere sjælden form for psoriasis kaldet Guttat Psoriasis (dråbeformet psoriasis) som akut kan opstå efter en infektion med streptokokker (ofte halsbetændelse) eller mere sjældent efter hud traumer, medicin og stress.
Det gode er, at det kan forsvinde helt af sig selv over nogle uger til flere måneder. Det dårlige er at det for en stor del udvikler det sig til den mest kendte form for psoriasis, Plaque psoriasis (Pletpsoriasis).

Her er et par billeder af min mave og arm.

Så nu kan jeg kun vente og se, og døje med alt for meget kløe overalt (føles som 50.000 myggestik) og gå amok med cremer imens. Så nu synes jeg godt den her sværm af dårlige ting kan stoppe, forhåbentlig kan jeg dog bringe lidt godt nyt på bloggen her efter operationen. Jeg krydser fingre :)